Healing

 

Der findes altid
en anden vej……!

Healing

Healing er en måde at skabe balance i en ubalance. Healing kan være en måde at snakke med sig selv på, en måde at lytte til hvad kroppen fortæller. Healing kan være en gave du giver til dig selv. Healing kan være harmoniserende, beroligende, afklarende, opløftende, helbredende og en hel masse andet.

Healingen kan føles som snurren i kroppen, forløsning med gråd, latter, ord eller billeder eller noget andet helt specielt for dig. Jeg hjælper dig med at gøre disse oplevelser meningsfulde for dig i din livsfortælling og udvikling.

Selve healingen foregår ved at jeg i samarbejde med engle og vejledere etablerer din jordforbindelse, og derefter lader mine hænder finde de steder på din krop, der har brug for energitilførsel, balancering, healing. Jeg arbejder både direkte på din krop med berøring, men også i energifeltet omkring din krop. 

Alt du skal gøre er at sige JA og tage imod healingen.

Undervejs kan jeg modtage beskeder, ord eller billeder til dig, og jeg tegner et energibillede af din smukke og unikke energi, som du får med hjem efterfølgende.

 

Varighed: 45 min. inkl. samtale og energibillede.

Livsvejledning med healing

 

Nogle gange bliver vi ved med at løbe hovedet imod den samme mur, og kan undre os over hvorfor vi dog gør det. Andre gange løber vi slet ikke imod noget som helst, men står og ser på, at alle de andre løber. Uanset hvordan du bevæger dig igennem dit liv, er din vej unik og kan ikke sammenlignes med andres, men den indeholder muligheder for at forstå og blive klogere på lige præcis dig.

Har du brug for at få vendt din livssituation, finde din egen vej og dine egne svar, stiller jeg mig til rådighed med erfaring, sparring og åndelige vejledning til at hjælpe dig med at finde eller komme nærmere det du oplever som din vej. Sammen med dig vil jeg være nysgerrig på at finde dine ressourcer og svar på dine spørgsmål.

Der findes altid en anden vej, og den viser sig, når du tør tage et skridt i en anden retning end du plejer. 

Samtalen afsluttes med en healing, der hjælper dig til at lade dine nye indsigter finde deres plads i dig.

 

Varighed: 60 min. inkl. Healing

Esther

Jeg har stået i lære i ”Livets skole” siden 1965, og gør det fortsat, nysgerrig, undersøgende og dybt taknemmelig over at gå i ”klasse” med alle jer andre.

En Lysarbejder uddannelse midt i 1990’erne på Hridaya Center i Thy, satte gang i en endnu ikke afsluttet selvudviklingsproces, der af og til også har haft karakter af en selvudviklende indviklingsproces. 

Min søgen efter svar har ført mig i mange forskellige retninger, og i ikke-prioriteret rækkefølge kan bl.a. nævnes; som sangerinde i diverse musiske sammenhænge, på universitetet, i venskabs- og kærlighedsrelationer, som underviser af børn og unge med særlige behov, sammen med de store lærermestre, mine børn, og som healer. 

Jeg valgte ret sent i livet at tage en ”rigtig” uddannelse som lærer, hvilket jeg har fungeret som siden jeg blev færdiguddannet i 2001. Siden 2007 har jeg udelukkende arbejdet med psykisk sårbare børn og unge og børn og unge med særlige behov. I 2012 tog jeg en Diplomuddannelse i psykologi med fokus på specialpædagogik og udviklingspsykologi.

I efteråret 2018 afsluttede jeg en uddannelse i ”Power Healing” hos Malene Ratajczak i Haderslev.

Jeg er den JEG ER, og er fortsat i gang med at forstå hele indholdet af det.

Priser

Healing 45 min. med energitegning 450,-  Intropris: 300,-

Livsvejledning med healing 600,- Intropris: 450,-

Kontakt

Jeg kan kontaktes på mail
eller på tlf: +45 2236 0841

Jeg har åbnet tirsdag og torsdag.

Jeg glæder mig til at møde dig.

 

Feedback

 

Kære Esther

Tak for en opløftende og harmonisk healing med dig og alle dine hjælpere.
Min oplevelse hos dig i Himmelrummet var stærk og meget intens. Oplevelsen med smukke farver og varme opløste mine spændinger og gjorde mig let igen og fyldt op med nyt energi.
Min egen oplevelse undervejs var fuldstændig fantastisk og meget healende.
Nye indsigter og processer er sat igang.
Tak for en fantastisk oplevelse og rejse i mit indre ♥️
De varmeste anbefalinger, håb og ønsker for dig på din nye rejse.
Kærligst Elna

 

 

 

 

 

Feedback

 

Jeg var hos Esther til healing og var uden de store forventninger, men nysgerrig og håbefuld.

Lige på vej op ad trapperne tog Esther imod mig og ved det første håndtryk følte jeg mig velkommen og kunne mærke den gode energi og karma Esther udstrålede.

Så hyggeligt og kærligt indrettet er det lille værelse som lignede et dukke hus, der mindede om mine barndomstider da jeg legede med veninder?, varmt og trygt.

Jeg lagde mærke til de små detaljer værelset var indrettet med og den skønne musik som fik mig til at føle ren afslapning.

Esther forklarede roligt hvordan hendes healing ville foregå. Mens hun lagde hænderne på mine ankler kom en ubeskrivelig ro over mig. Alle problemer var som tryllet væk og jeg opdagede, at jeg måtte smile og kunne ikke lade være med det. Jeg MÅTTE smile og følte mig glad indeni. Hendes gode energi gennemstrømmede min krop og jeg var fri og fornemmede min sjæl ❤️

Hun malede et billede i de smukkeste grønne og lilla farver som hun fortalte mig var sådan hun så mig og pudsigt fortalte jeg bagefter at grøn og lilla er mine yndlingsfarver??

Indtil i dag bruger jeg hendes råd og siger til mig selv “JEG ER FRED” ☀️

Tusind tak for den gode oplevelse hos dig!

Mine varmeste anbefalinger til Esther. DU er en skøn kvinde og virkelig dygtig.

Kærlig hilsen Irene ??

 

 

 

 

Feedback

 

Min første healing time.
Du er så rar og imødekommende man føler sig virkelig tryg og i gode hænder. Lokalet er så fyldt med hygge og god karma.
Jeg kunne virkelig mærke der skete noget i min krop, både under og efter timen. Jeg vil helt klar anbefale det til alle, det er en dejlig oplevelse.

Melanie

 

 

Feedback

Mine oplevelser med healing hos dig har været helt specielle Esther.
Alene din person er en fantastisk dejlig oplevelse, inspirerende og nærværende.
Dit lille healer værelse er så rart, trygt og varmt, jeg fik virkelig lyst til bare at være der!

Din healing gav min krop og sind en pause i det travle liv og jeg blev fyldt med ro og varme, jeg for et kort øjeblik slippe alle de ting jeg burde, skulle og ville og bare, være til.

For mig er healing helt nyt, så jeg var både spændt og lidt nervøs første gang, men nu ved jeg, at vi kommer til at ses igen, for jeg vil så gerne komme nærmere mig selv, komme nærmere mine engle og blive bedre til at finde den ro du fylder mig med.

Christina Damm

 

Feedback

Kære Esther
Det var med stor spænding og mange sommerfugle i maven, at jeg mødte op hos dig til min første healing nogensinde.
Jeg trådte ind i et lille værelse fyldt med varme, hygge og dæmpet musik, hvor du som en sød, venlig og imødekommende person tog godt imod mig.
Healingen var rigtig behagelig og jeg følte mig under hele forløbet i gode hænder.
Som afslutning på healingen, fik jeg en forklaring på hvad du “mærkede” og oplevede undervejs. Det gav mig mening.
Tak for en spændende time.
Med venlig hilsen
Gunni Frandsen

 

 

 

 

 

Feedback

Jeg stillede mig til rådighed som prøvekanin hos Esther. Esther er varm og imødekommende og jeg følte mig tryk i hendes omgivelser. Hun formår ved håndspålæggelse at viderebringe fantastiske energier, som hos mig kom til udtryk som billeder og en gylden gul farve. Samme farver brugte hun til mit energibillede, som hun tegnede mens jeg lå i energien.
Jeg fik under healingen en dejlig ro i kroppen og glemte for en stund hverdagens udfordringer. Esther viderebragte budskaber og gav mig støttende ord med på vejen. Disse har hjulpet mig på vej og givet mig troen på, at alt løser sig og bliver godt. Både ordene og tegningen gør, at jeg senere kunne genskabe den dejlige følelse jeg havde hos Esther.

Jeg vil hermed give Esther de bedste anbefalinger.

Heidi